Sitecore Forum modul
Den letteste vej til interaktion med dine kunder. Med Codehouse Forum modulet til Sitecore CMS er det let at få indsigt i dine interessenters forventninger, ønsker og præferencer gennem fora på dit website.Hvordan får du feedback fra dine brugere? Hvordan kan dine brugere kontakte dig med spørgsmål til dine ydelser? Og hvordan indleder du reelle diskussioner med dine brugere og mellem dine brugere? Med Codehouse Forum-modulet kan du gøre det hele på dit website og endda administrere alting fra Sitecore CMS.
Modulet er delt i en administrationsdel og en brugerdel. Administrationsdelen integreres fuldstændig i din Sitecoreløsning og gør dig i stand til at oprette, slette, redigere og kommentere alle kategorier, emner og indlæg samt se og eksportere brugernes e-mails.
Brugerdelen giver brugerne mulighed for at læse og oprette både kategorier, emner og indlæg samt at kommentere andre indlæg.
Modulet er desuden udstyret med et indbygget sikkerhedsfilter, som kræver en verificerende kode for at gemme indlæg og kommentarer i systemet. Sikkerhedsfilteret er til for at forhindre uønsket indhold fra ”spam-robotter” med diverse reklamebudskaber. Hvis det i forvejen kræver log-in for at bruge forummet kan sikkerhedsfilteret deaktiveres.
Codehouse Forum-modulet er udviklet til at være så fleksibelt, at det kan implementeres i jeres eget webdesign med brug af Cascading Style Sheets (CSS). Codehouse Forum bruges allerede af Alka Forsikring og kan tilpasses med yderligere funktioner.
Du kan få Codehouse Forum-modulet implementeret i din Sitecoreløsning ved at kontakte Codehouse.