Typisk Codehouse
Codehouse er uomtvistelig en underlig virksomhed at arbejde i – den organisatoriske struktur er flad, administrationen er lille, miljøet er super nørdet (din kollega synes dette er sjovt: Der findes 10 slags mennesker: dem der forstår binært, og dem der ikke gør), kunderne bliver hængende og stifterens band hedder Pels og Diamanter (hør den seneste udgivelse her).Codehouse arbejder under projektafvikling efter MSF-tankegangen. Det betyder, at man som kollega i Codehouse kan forvente at indtage flere forskellige roller: projektleder, birolle, tester, statist, udvikler, hovedrolle, supporter osv.
Hvis det lyder tiltalende, så kig under ledige stillinger eller kontakt os.
Prototypen på en kollega i Codehouse
Alder: 30, køn: mand, civil status: i forhold, børn: 0.7854321, profession: udvikler, fritidsbeskæftigelse: udvikling, interesser: ej sport, viden: alt hvad der for almindelige mennesker er ubrugeligt, IQ: over gennemsnittet, social intelligens: afviger fra samfundsnormen (sidstnævnte vil kollegaen dog aldrig indrømme), forretningsforståelse: veludviklet
En Codehouseudvikler er som oftest certificeret Sitecore Developer samt certificeret MCAD eller MCPD. Mere vigtigt er det dog, at alle skal have en uddannelse fra nørd-akademiet (ellers kan man ikke holde ud at gøre karriere i Codehouse).
Noget for dig? Hvis Ja, så er du bindegal – og vi vil elske dig.